Hovedindgangen til de danske genealogiske arkivalier er den geografiske, idet kirkebøger, folketællinger og retshandlinger er ført der hvor handlingerne skete og de registrerede personer levede. Det er derfor nødvendigt at vide hvor og hvornår og i hvilken forbindelse der er foretaget en registrering for at finde frem til den.
De genealogisk interessante inddelinger er dels den retslige herredsinddeling og den kirkelige sogneinddeling. Også den større Amtsinddeling er det nødvendig at have kendskab til. Amtsinddelingen afløste i 1662 de tidligere Len og der var i begyndelsen over 50 amter, som senere er reduceret ved sammenlægninger så der i dag kun er 14. Der var amtsændringer allerede i 1793, hvor antallet reduceredes.
De mange navnesammenfald af både stedsbetegnelser, sogne og herreder gør det vigtigt at kende dem alle for at kunne stedbestemme en given kirkelig eller retslig handling, som det derfor er nødvendig at have kendskab til forekomsten af, for at kunne finde og verificere eller præcisere denne.
Historisk baggrund.
- "Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster & Bornholm" i København
- "Landsarkivet for Fyn" i Odense
- "Landsarkivet for Nordjylland" i Viborg
- "Landsarkivet for Sønderjylland" in Aabenraa
»Dansk Demografisk Database« er et fælles project mellem »Dansk Data Arkiv«, samarbejdende med »Dansk Emigration Arkiv« og »Statens Arkivers Filmningscenter«. Projektet blev ved dets start støtte af »Kulturnet Danmark«.
Frivillige indtaster danske folketællinger og kirkebøger, som derefter kan benyttes til direkte søgning eller downloades som filer fra de enkelte sogne. Arbejdet er langt fra afsluttet, da organiseringen af og arbejdet med at indtaste det omfattende materiale er en langsommelig proces.
For at få adgang til det allerede færdige materiale, der er sikret mod uautoriseret kopiering/kommerciel udnyttelse med kodet adgang, skal man have en tilladelse som udstedes ved ansøgning.
Fra gammel tid har København haft det privilegium at blive betragtet som et selvstændigt amt, hvorfor data herfra kan være forskellige fra det øvrige land.
af Poul Erik Jensen